Velkommen til GF-skovly

Velkommen til Grundejerforeningen Skovly.

GF-Skovly omfatter efter sine vedtægter visse dele af villavejene: Skovly Mark, Skovlybakken, Borgmester Schneiders Vej, Paradisbakken, Nordre Paradisvej, Bøgholmen, Elverbo, Tjørnehøj og Nøddehøj i Paradis Kvarteret i Øverød, Holte. Efter vedtægterne har foreningen siden ca. medio forrige århundrede haft til formål at "påse" overholdelsen af en på villaerne i området tinglyst deklaration kaldet "Skovly Deklaration". I dag repræsenterer foreningen villaejerne i relation til Kommunale forhold, forholdet til andre grundejerforeninger m.v.

Ud over nævnte, så indeholder foreningen "noget mere". Foreningen ejer visse aktiver, herunder trailere. Et medlemsskab giver adgang til foreningens intranet, hvor du gratis kan booke trailere online. Du sparer altså besvær og penge med at leje trailere hos andre udbydere. Her er det en del af dit kontingent (pt. 200 kr.).

Foreningen har desuden et annoncesite på intranettet. Her kan du finde lokale babysittere - altså lokale familiers unge - der tilbyder denne ydelse. Du kan desuden sætte dine brugte havemøbler til salg, hvis du ønsker dette. Anvendelsen er ganske gratis.

Foreningen arrangerer normalt 2 sociale arrangementer for foreningens medlemmer. En årlig traditionel vinsmagning med ost og brød samt foreningens generalforsamling med forudgående lækre mad og vine. Sidstnævnte inkluderer børn, for bestyrelsen har også børn. En oplagt mulighed, hvis du vil lære dine naboer i kvarteret at kende.

 

Har du brug for hjælp?

Tjek "Bestyrelsen" i menuen, og se hvem i bestyrelsen du skal rette henvendelse til, vedrørende dit spørgsmål.